| Startsiden | Mit slips | Sjattitel | Min nye båd | Fribordet | Kahytten | Ferieture | English version |
| Kunstværker | Trafik | Livet på linie 6 | Rejsen til Rødvig | Favoritbåde | Familien | Vindskærmen | Til Froerup.dk |
|
||
| Jeg
er en af hverdagens helte, for at sige det mildt.
Jeg møder trofast op hver dag og yder en formidabel indsats med at transportere mine patienter, til og fra deres arbejde, arbejdsformidling, tandlæge besøg, skoler og diverse andre spændende hændelser i deres hverdag. Jeg kører dem med et smil eller en grimasse, alt efter hvordan de taler til mig. Det er dog for det meste mine smilemuskler der bliver brugt. Jeg skal tre gange til svinemøllen og en enkelt gang til Klampenspillerdegolfborg. Men, her kommer det sjove, for uanset hvad der står på skiltene, som er placeret foran og på siden af bussen , Ja så spørger de om jeg kører helt til Klampenborg. Så er det jeg spørger: Hvad er det dog de tænker på, når de tænker, hvis altså de tænker, de kære patienter ? ? ?. Hvis man som jeg, der gør en formidabel indsats til dagligt, da jeg er en af hverdagens helte, prøver på at sætte sig ind i deres tankegang, vil man finde ud af, at der faktisk foregår en hel masse inde i deres hoveder. Det starter allerede, når de ligger i deres barnevogne og bliver transporteret til vuggestuen, af deres kærlige og opofrende mor. Der lærer de, at man ikke behøver at tage hensyn til nogen som helst. Nej man skal bare mase sig ind i bussen, som er overfyldt med 46 pensionister der skal på tur ud i det blå, de finder senere ud af, at bussen ikke kører længere når den holder stille i sløjfen på Svinemøllen, med motoren slukket og den heltemodige chaufførs cigaret er blevet tændt. Foruden de omtalte seniorborgere, er der også en hel skoleklasse fra Gasværksvejens skole, der sammen med deres yderst kompetente klasselærere skal en tur i Danmarks akvarium. Vi er nu kommet op på ca. 69½ passagerer i bussen. Den halve er en dværg, som skal på arbejde i Bilka, Han sætter prismærker på de nederste hylder. Han står af ved Langgade station og falder over en tændstik, hvorved han slår sit hoved og må en tur på skadestuen. Der er derfor frit valg på de nederste hylder, dog kun en vare til hver kunde. Det vigtigste er, at han falder efter han har forladt bussen og det derfor ikke er den heltemodige chaufførs skyld. Nå men for at komme tilbage til sagens akter, så var vi nået op på 69½ pass. Plus 2 barne / klapvogne. Det er jo ikke noget problem, for der er jo altid plads til én mere der bruger rexona. Nu er bussen fyldt op og der er ikke nogen der vil ud af bagdørene, så al ind og udgang sker af fordørene. Det gør nu ikke så meget, for så kan man få en hygge sludder med de patienter, der sidder oppe i skraldespanden. Vi er altid rørende enige om, at dem der nede bag i bussen er nogle hensynsløse fusentaster, der kun tænker på sig selv og ikke vil gøre plads, til dem der står ude på gaden og venter på at komme med. Bussen er for resten blevet forsinket, så bagmanden har allerede overhalet os. Her vil jeg lige indskyde, at bagmanden er ingen ringere end: Erik ´´ jeg har penge til gode i kaffekassen ´´ Steffensen. Han er også en af de få heltemodige chauffører der kører for unibus. Hans indsats er dog ikke formidabel, da det altid er mig der må trække ham gennem byen, således at han kan komme hjem til tiden. Det gør ikke så meget, fordi han er flink til at give kaffe. Ved alle stoppestederne fra Kongens Nytorv og ud efter bliver der nu spurgt om denne bus kører til Klampenborg, fordi den forrige kørte også kun til Svinemøllen.´´ Nej ´´ svarer jeg , med overbærende stemmeføring, Jeg kører aldrig længere end hvad der står på skiltene og i køreplanen. Denne oplysning, der modtages med en meget sur mine, afstedkommer det næste spørgsmål : ´´ Hvornår kommer den så ´´. Det skal lige siges at HT bruger en hulens masse af vores alle sammens skattepenge, på at trykke og uddele millionvis af køreplaner. Ja de laver så mange af dem, at der også er sat en køreplan på samtlige stoppesteder i hele hovedstadsregionen. Min påstand er, at det er spild af mine og dine penge, der er jo ikke en eneste, der gider bruge dem. Det er noget møg. Mest af alt fordi man ikke engang kan lave papirflyvere af dem. Tro mig, jeg har prøvet.! ´´ Hov ´´ jeg tror jeg har tabt tråden. Hvis der er en der finder den, så vil jeg gerne have den tilbage, for jeg kan ikke huske hvad historien handler om. Jeg ville bare gøre Jimmy en tjeneste, ved at skrive et indlæg til det nye blad. Det er jo skrækkeligt for nærdemokratiet hvis det kun er ham, der skal have ordet hele tiden. Jeg vil lige gøre opmærksom på at dette er et anonymt indlæg, og jeg bliver pisse sur hvis der er nogen der sladrer om, at mit navn er Claus Frørup og jeg har chauffør nummer xxx. Hvis det også bliver sagt at jeg fast kører vagt xxx, Så falder der fandeme brænde ned . . . . . . . . . . . . .
|
| Updated: 27-03-2008 01:25:27 |