| Startsiden | Mit slips | Sjattitel | Min nye båd | Fribordet | Kahytten | Ferieture | |
| Kunstværker | Trafik | Livet på linie 6 | Rejsen til Rødvig | Favoritbåde | Familien | Vindskærmen | Til Froerup.dk |
|
Alle eventyr starter med: Der var en gang ! Det gør min historie ikke. Nej, den starter med: Mit røde slips.En historie fra det virkelige liv...
|
|
Millioner af år siden, var der to amøber som mødtes på havets bund. De kedede sig gudsjammerligt. Så fandt de på at kravle op på stranden, hvor der var lidt mere spændende. Sådan startede evolutionen ifølge de lærde folk. De her amøber blev til alle mulige forskellige slags skabninger. Der var bl.a. fugle, fisk, halvaber, buskonstruktører og dinosaurer. På et tidspunkt døde de alle sammen. Jeg har læst i en bog, at det var fordi der var et stykke af Venus som rev sig løst, og fuldstændigt meningsløst begik selvmord ved at styrte sig ned på vores planet. Dette stykke af Venus forårsagede en katastrofe af galaktiske proportioner. Næsten alt liv på vores jord blev slået ihjel. Jeg har læst mig til, at da alle disse dyr efterhånden gik i forrådnelse og blev en del af vores undergrund skete der noget helt usædvanligt………. De blev til olie……. Af denne olie har kloge mennesker, mange tusinde år efter, fundet ud af at lave benzin og andre fremdrivningsmidler. Ved fremstillingen af disse fremdrivningsmidler, fremkom der noget affald. Dette affald var der nogle andre kloge mennesker der fandt anvendelse for. De opfandt plastik. Der var nogle kedelige mennesker som var ansat i den nye plastikindustri. De er kedelige, fordi de fandt ud af hvordan man kunne bruge dette affaldsprodukt til at fremstille tøj. Bl.a SLIPS ! Nu har vi været i gennem hele jordens historie og er kommet tilbage til det som min lille historie handler om…… Mit slips. Er du forvirret? Det skal du ikke være, læs bare videre.
|
|
Jo, ser du. Jeg er temmelig glad for mine kolleger i Unibus. De er nogle pragtfulde mennesker. Der er altid en sjov bemærkning eller kommentar, til hvad som helst der sker i løbet af dagen. Der er ikke nogen der er sure ret længe ad gangen. De har sikkert, lige som jeg, fundet ud af at man lige så godt kan grine af det hele. Derved tager de dagen som den kommer og spekulerer ikke over hvad den næste byder. Lønnen kommer til tiden og kaffen har vi med hjemmefra. Hvorfor så spekulerer på
hvad fremtiden byder os ? Hvis vi skal overtages af Citytrafik, får vi et grimt grønt slips (bvadr) lavet af plastik. Hvis det bliver Linjebus, får jeg et problem! Jeg ved nemlig ikke hvad et slips hedder på svensk, men det er sikkert lavet af plastik. Hvis DSB tager over, skyder jeg mig en kugle for panden (Deres slips er lavet af sveller). Og hvis det er Bus Danmark, så kan det hele være ligemeget. Det store spørgsmål er: Hvilken farve skal vores slips have? Jeg ved det ikke og tør heller ikke gætte. Kan det tænkes at Unibus fortsætter? Jeg ved det ikke. ----- Ved du det? Det eneste jeg ved, er at jeg foretrækker vores fine røde slips. Altså, det som er strikket af bomuld. Hvis det er lavet af affaldsprodukter fra den fossile brændstofproduktion, kan det være lige meget. Jeg mener, hvem fanden gider gå rundt med en nettopose om halsen? Chauffør xxx Claus Frørup (Muligvis på fisketur sidste halvdel af 1998)
|
|
Nu er vi nået til December 1999 og der er sket følgende:
Der skete så det, I manges øjne, sørgelige at ARRIVA købte Bus Danmark og det hele blev slået sammen til ARRIVA Danmark. Den faste stamme fra Unibus blev fordelt til Ryvangen, Ballerup, Roskilde og Køge. Vi har så fået at føle hvordan Det gamle Bus Danmark var at arbejde for: Folk der var på fast aftenvagt blev flyttet til delevagter, Delevagter skal nu køre på lørdage og søndage, selv om de på hverdage kører udelukkende i myldretiden. Andre der også havde faste vagter, er blevet pillet af deres turnus for at give plads til nogle af de gamle Bus danmark chauffører. Vi er også blevet tvunget til at køre på noget der hedder 8.de lørdag. Det vil sige: Vi har ikke mere fri hveranden week-end. Noget vi heller ikke har været vant til, er at vi ikke længere starter og slutter det samme sted. For mit vedkommende, skal jeg som regel møde i garagen i Ballerup og slutte på Herlev station. "Herre gud" tænker du nok, men sluttidspunktet på Herlev station passer ikke med togafgangen, og jeg skal vandre fra Malmparken station, med taske, kaffekande og andre løse effekter, til garagen og det er uanset hvilket vejr vi har. Den tur har de kloge hoveder beregnet til 16 minutter. Det tager 23 minutter, så alle mine vagter af den type er med tvungen overarbejde. Det har betydet, at mange af mine gamle kolleger fra Unibus har taget deres gode tøj og smækket døren bag sig. "Find dog noget andet" siger du nok! Men hvis jeg selv går, mister jeg min pension og ancinitet. Så jeg er nødt til at vente til ARRIVA mister kørsel, før jeg kan skifte til et andet selskab og have pension og ancinitet med i lommen.
|
|
Vi er nu nået til Marts 2000 Arriva har heldigvis mistet kørslen på linie 250S, der skal overgå til Citytraffik. Jeg er, til min store glæde, blevet tilknyttet 250S og skal derfor følge med til Citytraffik. Det er noget jeg glæder mig til, fordi Ballerup garage er den absolut værste arbejdsplads, jeg nogensinde har været på. Lad mig komme med et eksempel: De har noget der hedder chaufførservice. Det er et kontor, hvor man meget klart kan mærke en udpræget uvilje til at behandle chauffører som mennesker. Når man åbner døren til kontoret, skynder alle kontormusene sig at se den anden vej, eller forsøger at se meget travle ud. Man kan tydeligt fornemme, at de alle som en tænker: "Åh nej, nu kommer der en til af de åndsvage chauffører med et eller andet tåbeligt spørgsmål"..... Ja, du tror sikkert det er løgn, men prøv selv at åbne døren, så ved du hvad jeg mener......... Når det så endelig lykkes, at få en af dem til at reagere på et spørgsmål, kan man være sikker på at de tager telefonen hvis den ringer..... og så kan man pænt få lov til at vente medens de snakker lystigt videre. Herregud.... det er jo kun chaufførens fritid der bliver spildt...! Nå men, jeg er jo ikke dum...... så hvis jeg har et problem, venter jeg med at ordne det til jeg kommer hjem og kan sætte mig ved telefonen....... så er jeg sikker på at den såkaldte chaufførservice også bliver ydet til mig. Jo.... jeg glæder mig til at komme væk fra Arriva i Ballerup........
|
|
Så blev det Juni.
Jeg henvendte mig forgæves til
kontoret 5-6 gange for at få klar besked om min ferie og feriepenge.
Jeg gik også til min tillidsmand uden at det hjalp noget som helst.
(Han
er en vatpik uden lige) Mandag d 26 Juni kørte jeg så til Ballerup for at få bragt orden i roderiet. (Det er midt i min ferie) Kontormusen var til møde og ville først komme tilbage ud på eftermiddagen var beskeden. Jeg mente så at der måtte være en anden af det kontoruddannede personale, der kunne løse mit problem. HA! En lang næse fik jeg....... Jeg kunne sætte mig ud i aulaen og vente, til den dame der havde med feriekortene at gøre kom tilbage fra sit møde, var beskeden. "Hvornår kommer hun?" spurgte jeg.... "Ved 17-tiden" Var svaret.......... Da det gik op for mig at jeg havde spildt en feriedag på at få ordnet noget så simpelt som et feriekort.... sagde jeg højt: " I kan kraft eder mane mig rende mig i røven" , medens jeg vendte mig om og rev kontordøren op med et gevaldigt brag, så den var ved at ryge af hængslerne. Ham jeg havde snakket med, kom farende efter mig, medens han råbte at jeg skule komme tilbage og forklare min opførsel. Jeg sagde ligeud at han kunne rende mig i røven og at jeg var færdig med at komme i det idiotforetagende de havde gang i..... "Så får du en skriftlig advarsel" sagde han..... "Hold da helt kæft hvor er du dog snotdum" svarede jeg," Jeg er fratråd d.1-7 og har ferie i øjeblikket, så stik du din advarsel op hvor du er højest når du plukker jordbær" Med den salut satte jeg mig ind i min bil og forlod Ballerup meget sur. Da jeg kom hjem satte jeg mig ved "Putte" og skrev følgende:
26. Juni 2000 Att. Inge Larsen (Kopi til Tillidsmandskontoret via
e-mail)
1: Min ansættelsesperiode er
30.5.99 -- 31.12.99 hvilket modsvarer 17,5 feriedage. På ferie-kortet
er der angivet 7,2 dage? Jeg har flere gange personligt
henvendt mig på kontoret, for at spørge til udbetalingen af mine
feriepenge, uden resultat. Jeg måtte acceptere, at Arriva af
uransagelige grunde ikke vil udbetale dem før jeg holder ferien. Jeg
har også måtte acceptere, at Arriva ikke vil udbetale feriepenge der dækker
hele min tre ugers ferieperiode. Man mener åbenbart det er rimeligt, at
jeg skal afbryde min ferie for at køre ind til København til min nye
arbejdsgiver CITY trafik A/S, for at få attesteret den manglende uge på
feriekortet. Det har jeg også måtte acceptere, selv om ferien starter
medens jeg er ansat ved Arriva. Jeg kan ikke acceptere, at der
bliver lavet så graverende fejl i mit feriekort, at jeg nu skal bruge
en dag mere af min ferie for at få det bragt i orden. Jeg synes det er
enormt uproffesionelt, at Arrivas kontorpersonel ikke kan håndtere en så
simpel opgave det er, at udstede et korrekt udregnet feriekort.
Allerede d. 27 juni sender de en beklagelse over at de har fejlet. De vedlægger et nyt feriekort, en check på de manglende feriepenge og en check på mit løntilgodehavende........ Så langt så godt. Da jeg åbner feriekortet, ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde....... det er s´gu også fyldt med fejl. De har også fundet ud af at jeg fratræder den 1-7, og har derfor tilbageført lønudbetalingen der skulle finde sted den 30-6 for at få den rettet, da jeg jo ikke skal have løn de sidst to uger i Juni. Den opgørelse de medsender, kan jeg overhovedet ikke finde ud af, men slutbeløbet virker helt forkert. Jeg vil derfor henvende mig i min fagforening mandag d. 3-7 for at få hjælp til at få renset ud i det amatøragtige lort Arrivas kontorpersonale har lavet. Jeg gentager hvad jeg har skrevet før: Ja... jeg glæder mig til at komme væk fra Arriva-ballerup.Nå, nu vil jeg snuppe mig en feriebajer........ |
|
Så er det blevet September 2000 Og overgangen til City trafik blev ikke helt så glædelig som jeg havde forventet. Jeg fik ikke lov til at beholde min faste morgenturnus. Jeg er blevet "løs" på tidlige vagter. Jeg er også blevet pålagt at køre Delvagter.....? Det er jeg overhovedet ikke indstillet på. Delvagter betyder en merudgift på 107,90kr pr dag, fordi min transportvej bliver fordoblet til 260km.. Det betyder også en arbejdsdag der strækker sig over næsten 13 timer... (Farvel familieliv) Jeg har selvfølgelig himlet op om, at det er en kraftig forringelse af mine arbejdsforhold, og i direkte modstrid til de gældende regler for virksomhedsoverdragelse. Citytrafik er dog helt kold! De sagde det ikke direkte, men de mener vist at jeg bare kan flytte ind til byen i nærheden af garagen! Gu´vil jeg ej der ind og bo. Jeg har været i min Fagforening (Chaufførene i København) De kan ikke hjælpe mig ! Jeg har altså betalt kontingent i
mange år, til ingen verdens nytte. Jeg har sammen med en anden chauffør
der har det samme problem som mig, bedt vores tillidsmand om at tage affære.
Han skal skaffe mig min faste morgenturnus tilbage. Kan det ikke lade sig gøre, må
jeg se i øjnene at Citytrafik ikke er et sted hvor jeg har lyst til at
være ansat når de ikke vil tage hensyn til mig, og mine nylig opståede
problemer de selv er årsag til.
|
|
Så blev det Oktober 2000
|
|
Et år er næsten gået og vi er nået til Oktober 2001.
|
|
Et par år er nu gået og vi er nået til Oktober 2007. De "kære" dobbeltdækkerbusser og deres ventilationsapparat! Der ER kommet mere ventilation, men det er s'gi ikke noget at råbe hurra for. Når sommertemperaturen nærmer sig de tredive grader, kan kølingen ikke følge med, men busserne bliver trods alt ikke lige så ulideligt varme som de gjorde før i tiden. |
| Top Opdateret: 27-03-2008 17:25:12 |