KUNSTEN AT DØ MED ET SMIL
Jeg havde siddet og hygget mig med vennerne nede i havnen, da jeg blev nødt til at lænse noget af kaffen. På vejen op til "kontoret" mødte jeg en mand, der med et venligt smil sagde: "Nå, du har nok været til fodbold, siden du halter sådan?" - "Næh," svarede jeg, "det er fordi, jeg har været lam!" - "Ih," sagde han så, "det er egentlig fantastisk, så godt du går!"
Som bekendt kan enhver sag ses fra to sider.
Historien har selvfølgelig en barsk baggrund, og jeg kan fortælle, at det ikke var særlig rart, da jeg i forbindelse med et muligt hjertetilfælde pludselig blev meget dårlig. Det var så en hjerneblødning, der ramte mig, og det var en meget lang nat, som jeg var overbevist om, at jeg ikke ville overleve. - Jeg kan huske, at jeg tænkte ved mig selv: "Nå, så blev du altså kun 66 år." - Og jeg, som havde regnet med at blive 96 eller 98 år!
Mange stiller sig nok selv spørgsmålet om, hvordan det er at skulle dø. - Jeg kan kun sige, at jeg var ikke bange, men derimod lidt spændt på, hvad der mon gemte sig bag den dør, jeg stod lige foran. Og jeg tror også, at vi skal tænke på, at hele livet jo består af en masse døre, der lukkes op og i.
På et tidspunkt spurgte sygeplejersken, om ikke hun skulle sende bud efter min kone - og så var jeg helt sikker på, hvor det bar hen.
Jeg bad om, at Birgit skulle tage vielsespapirer med, så jeg kunne få forholdet til hende bragt i orden; og det gjorde hun så også, selv om de på kommunen mente, at sådan noget måtte vi da vide i forvejen. - Jeg tror nu, det kun er Vorherre, der ved besked med den slags.
Nå, men jeg overlevede, og jeg er kommunen dybt taknemmelig for, at den som bryllupsgave tog alle personlige tillæg fra min pension, som blev yderligere minimeret - tak, det var en dejlig gave i december måned, lige før jul.
Nå, men jeg kom altså hjem, og det gik godt i tre uger, lige indtil jeg en aften følte mig lidt underlig tilpas, hvorfor vi tilkaldte lægevagten; men hun foretog sig intet, selv om jeg fortalte hende, at jeg lige havde haft en hjerneblødning. - Jeg skulle senere se hende på hospitalet - !
Om morgenen var den helt gal, og jeg havde kludder med tungen, når jeg talte. Da lægevagten hørte min artikulering, sendte han omgående en ambulance, og jeg kom af sted med fuld udrykning, selv om falckmanden mente, at jeg skulle skynde mig lidt mere ned ad trappen, da han havde travlt med at skulle hente andre patienter.
Da jeg nåede hospitalet var jeg blevet hel lam i den ene side; men jeg skal love for, at der virkelig blev gjort en indsats for mig, så jeg følte mig helt tryg. - Men hvor er det dog besværligt at være lam; der var også en velmenende dame, der foreslog mig at anbringe hånden i en lomme. Det sved en smule.
Én ting er at føle sig tryg, én anden ting var angsten for, om det var noget, der ville ske tit, og om jeg ville ende som en grøntsag. - Jeg må indrømme, at jeg tudede en gang imellem ved den tanke.
Nå, men det gik godt alligevel, og det syntes lægerne også. - Her kan jeg huske, at en af lægerne ved stuegangen spurgte: "Hvilket ben er det, det er galt med, er det det ene eller det andet"? - Jeg kunne kun svare ham at: "Umiddelbart vil jeg tro, det er det ene, men ved nærmere eftertanke tror jeg nok, det er det andet"! - Han kiggede lidt på mig, så kunne jeg se på ham, at der var et eller andet, der gik op for ham.
Vi har lov til at smile, selv i alvorlige stunder, og jeg fik lært at leve livet, og jeg lærte også, hvor betydningsløse mange ting er - i forhold til det at have lov til at leve et god og rigt liv.