DE HAR S'GU TRAVLT - JA, DE HAR SÅ ...
Mens jeg sidder her ved computeren med snadden i munden og nyder et stop af "Kong Frederik IX's Milde Mixture", ja, så kommer jeg til at tænke på de forhold, vi stakkels rygere lever under, og den hetz, der rettes mod os fra alle de, der ikke ved ret meget om det at nyde livet og sidde ganske afslappet og glo lige ud i luften. De har ikke fattet meget af det, der ligger i rygekunsten, men er hoppet med på en af de mange bølger, der ruller ind mod den danske strand.
Alt er usundt i dag; vi skal passe på med, hvad vi spiser, hvad vi drikker og hvad vi rører ved, og hvad vi kommer i håret og jeg ved ikke hvad. Det bedste, vi kan gøre, er faktisk at lægge os til at dø.
Nåh ja, rygning er nok ikke særlig sundt; men det er dejligt. Jeg tænker tit tilbage på mit barndomshjem, når min fader, der absolut ikke var storryger, han var dårligt nok ryger, men søndag eftermiddag, når vi holdt skumringstime efter kaffen og den afskyelige svesketærte, blev cigaren tændt, og der hang de smukkeste røgskyer stille i solens sidste stråler. Gud, hvor det duftede, og hvor var det rart.
Han var streng, og jeg måtte aldeles ikke ryge, før jeg var fyldt 18; men det skete, at jeg forbrød mig og måtte tage følgerne. Endelig oprandt den store dag, og den har varet lige siden og givet mig mange glæder.
Ved du, f. eks. hvorfor piberygningen er så populær i England? Jo, du skal blot gå dig en tur en rigtig tåget dag, så vil du få den mest himmelske rygeoplevelse - den har london'erne næsten hver dag, de heldige asener.
Gå så ud i en skov en rigtig klar sommerdag - og uden dit filtrerapparat - så vil du opleve, at man kan blive ør i hovedet af al den klorofyl og så svimmel, at der kun er ét at gøre: stop piben!
Men vi er nærmest forbrydere og bliver behandlet derefter. Her mindes jeg en gang, da jeg sad i Kalundborg og ventede på færgen til Århus. Der var et dejligt venteværelse med varme, bløde stole og pæne borde; men det var altså kun for ikke-rygere. Vi rygere blev henvist til at sidde på en kold bænk i forhallen lige foran billetlugerne og med begge døre til henholdsvis forplads og perron på vid gab, og det endda midt om vinteren.
Skulle vi dø, så var det i hvert fald ikke på grund af tobakken - men på grund af en dum stationsforstander.
Jeg er aldrig blevet opfordret til at ryge, og reklamer siger mig ikke en disse; men jeg nyder det altså, og byder også gerne andre en smøg eller et stop - men jeg presser ikke.
Derfor harmer det mig, når der snakkes om afhængighed og vanedannelse, som om vi mennesker er så usle, at vi ikke selv kan sige fra. - Det drejer sig blot om selvdisciplin og karakterstyrke.
Mest harmer det mig, når mangeårige rygere, med en cigaret i munden, anklager tobaksindustrien for de sygdomme og lidelser, de har selv valgt og pådraget sig.
De gør det kun for én ting: penge, penge og atter penge - gud, hvor er de usle!
Lad os leve sammen i fordragelighed og gensidig hensyntagen og respekt. Og her må jeg alligevel løfte en pegefinger mod enkelte rygere:
Det hører ikke nogen steder henne, at sætte sig ved et veldækket middagsbord, og så bare plante cigaretpakker og piber på dugen uden nogen som helst hensyn til de anstrengelser, værtinden har haft med at dække et smukt bord.
Tobakken skal nok få sin tid, og det er først efter hovedretten, eller når værten har sat askebægrene frem. - Alt andet er synd for maden.