HAR DU PLANER OM AT LAVE EN BOG?
Det er da ikke utænkeligt, at mange af dem med computere ikke kun har dem som spillemaskiner, men også vil bruge dem til noget mere seriøst, og hvad er mere seriøst end at skrive en bog, hvis man blot har det mindste gran af fortællelyst.
Det kan være, du har lyst til at skrive en rejseskildring, eller du har måske lyst til at skrive en lærebog til et eller andet emne, som netop du har forstand på. Det kan også være, at du er blevet så gammel, at tiden er inde til at skrive dine memoirer, eller også er du så ung, at dit hjerte er fyldt med så megen varme, at der må en kærlighedsroman til.
Nu har du så besluttet, at tiden er inde, og du skal til at finde ud af, hvordan det hele foregår, og hvilke praktiske ting, du skal tage hensyn til. Det er nærliggende at søge efter et program, der kan gøre det hele for dig; men de fleste programmer er så fyldte med smarte ting og opsætninger, det jeg kalder stjerner og badekar, at selve budskabet går tabt i vældet af smarte farver og streger.
Prøv selv at lave din personlige bogside, og du vil glæde dig over resultatet. Det er det, jeg vil hjælpe dig med disse få fiduser:
Først skal du tænke på, hvem der skal læse bogen; for unge kan godt læse mindre skriftstørrelser (9-12 pkt.), medens små børn og ældre godt vil have lidt større skrifter (11-14 pkt.). Her skal du ved valget tænke på, at nogle skrifter virker små, og andre virker store.
Selve skriftsnittet betyder også noget, idet faglige bøger udmærket kan skrives med f.eks. Bodoni, som er en empireskrift, eller groteskskrifterne Arial og Helvetica, som er arkitekternes foretrukne skrift; medens rejsebeskrivelser f.eks. kan skrives med Times, som er en udmærket neutral skrift, der netop i sin tid blev designet til avisen af samme navn. Til skønlitterære værker er mediævalskrifter som f.eks. Garamond eller Baskerville ideelle, hvor især Garamond ved sin skønhed er fortrinlig til digte.
Du skal passe på med at bruge for mange skriftgrader og skriftsnit, da det vel ikke er et skriftkatalog, du vil udgive. Til overskrifter kan du bruge en større skrift og f.eks. VERSAILER, medens du til fremhævninger i brødskriften (den skære tekst) kan bruge kursiver, og til billedtekster en mindre skrift, gerne i kursiv. Men lad for guds skyld være med at bruge fed kursiv, det ser rædsomt ud med dobbeltfremhævninger.
Når jeg vælger skriftgrader, går jeg ud fra forholdstallene 3-5-8-13-21-34 eller 4-6-10-16-26-42 som rettesnor, og den er ikke helt dum.

Så kommer vi til selve sidens udseende i bogen
Her viser jeg to måder at placere siden på, i det dynamiske format eller også i ottendedelsformatet, som jeg synes er det pæneste. Jeg vil dog kunne foretrække det dynamiske format til poesi.

Ovenfor ser vi så det dynamiske format, der bygger på opslagets to diagonaler og den enkelte sides diagonal fra øverst i ryggen til nederste ydre hjørne.
Satsbredden bør være ca. 2/3 af sidebredden, og da jeg går ud fra, at du bruger almindeligt A4-papir, som du falser til to A5-sider, vil satsbredden være 9,9  cm, som vi selvfølgelig oprunder til 10 cm.
Læg i øvrigt mærke til det optiske midtpunkt, som jeg i øvrigt kommer ind på i forbindelse med billedet nedenfor.

Her har vi så brugt ottendedele til udregning af bogformatet på samme papir som før. Her er fidusen, at den sidste tredjedel deles op i 8 dele, som fordeles med 3 dele i ryggen og fem dele som margen. Øverst afsættes 3½ ottendedel, medens der nederst afsættes 6½ ottendedel. Sidetallet holdes i begge tilfælde uden for satsbilledet.
Så kommer vi til sidst til det optiske midtpunkt, som har sin betydning ved placering af billeder eller vignetter, og her skal du lægge mærke til ternene. De viser, hvorledes et objekt placeres i forhold til midtpunktet, idet 3/8 holdes mod ryggen og foroven, medens 5/8 holdes mod margen og forneden. Du kan også bruge andre forholdstal; men disse er at foretrække, hvis du da ikke er så skrap, at du kan anvende det gyldne snit - men det er der vist ikke mange, der kan.
Objekter, som almindeligvis er billeder eller tegninger, bør have de samme proportioner som satsen. I øvrigt synes jeg ikke, det ser godt ud med billeder midt inde i satsbilledet. De bør placeres yderst til højre eller venstre, og pas på at de ikke "kigger" væk fra teksten.
God fornøjelse!