|
Hvem er han egentligt ?
sidst opdateret November 2008
Sikkert det velkendte spørgsmål vi alle en gang
i mellem kan stille os selv ;)
Lige denne tanke opstod en dag, jeg sad på min
gårdsplads - og funderede lidt over tingene - og lod tankerne flyve lidt
rundt - hvem er man, hvad står man for, hvad vil man gerne vise andre, og
ja - hvad skal folk ikke vide ? Er tingene gået som jeg
ønsker ?
Jeg kom vist til verden i det herrens år
1957 - ergo - det skarpe hjørne er lige rundet - og det har jeg det dælme
noget underligt med, når jeg skal være ærlig.
Der er nok blevet
udskiftet et par sliddele undervejs - men inderst inde er
man da vist stadig sprælsk og livlig - hvilket kan
udmønte sig i nogle besynderlige ting. en ting, der
stadig kan siges at være mit kendetegn, er nok en lidt tosset
form for humor.
|
For et
par år siden - i 2001, sad jeg og
grublede

|
I enhver situation i livet -
næsten uanset hvad, vil der jo altid være flere versioner at tingene -
og en af de ting jeg lært med årene, er nok at prøve at finde det
gode / positive i ting - så ja, jeg er normalt altid positivt
indtillet - men det sker søreme da også at jeg kan finde på at sætte
hælene i, og sige nej !
Hvis man driver rovdrift på mig, eller
jeg føler mig dårligt behandlet - er det ikke sikkert jeg lige lader
mig mærke med det - men derfor er det ikke negligeret, og fortsætter
det - trods jeg sender et par advarsler, kan der komme en reaktion
- af og til på den måde, at jeg bliver meget stille - af og til
så stille at jeg måske ligefrem forsvinder ud af syne. Jeg
har det nok også "lidt svært" med folk - hvis jeg opdager de
har en skjult dagsorden, eller siger en ting - og gør noget
andet.
Jeg har som regel rigeligt at se til i
forvejen - så hvis man ikke værdsætter min eventuelle hjælp, kan jeg
jo hurtigt finde andre - der måske værdsætter det.
Den senere tid, har jeg oplevet et par
gevaldige ærgelser - der nok gør jeg er blevet sådan lidt
utilnærmelig - og holder mig en del for mig selv. - men jeg har da
såmænd også fået et par nye bekendtskaber. Og når tiden
rækker - er jeg igen gået igang med at få sat skik på mig selv, og
mit hjem, som befinder sig et sted sydøst for Køge.
Til hverdag har jeg uhyggeligt travlt -
med både det ene og det andet, og det tredie - og venter på at
vinteren rigtigt kommer - så jeg bliver tvunget indendøre, og kan
komme i gang for alvor - i år, skal jeg have flået lofterne i
begge stuerne ned, og lavet nye - det bliver ej sjovt - det var
desværre en vandskade på 1.sal, der har ødelagt
stuelofterne
Jeg kan også være i det ganske
afslappede hjørne - her på Bornholm - på Camping
pladsen Galløkken - campingvognen du ser
er ikke min - så er det nævnt - klart og
tydeligt.... men skal jeg en dag , finde på at
anskaffe sådan en himstregims, er det en ganske passende størrelse til
Setto og jeg. Det eneste problem i det, er at jeg ikke har bilen
med hængertrækket mere - den røg til skrot den 11 November
2008, sammen med et par andre biler

Som du nok aner . er kaffekanden
, koppen, og smøgerne indenfor rækkevidde - så jeg er
helt rolig - selv om Færgen snart sejler .......
Smøgerne er næsten en saga blot
- jeg fik lidt problemer med tikkeværket - og er nu på
nedtrapning - fra 40 om dagen til 10 er immervæk
hård kost , men nødvendigt.
De sidste 10 er smidt inden året er omme, det er mit nytårs
ønske
|